jord til bord gruppe.

Egnsretter.

I forbindelse med vores gruppearbejde om jord til bord,har vi valgt at have fokus på egns-retter og måltidets betydning for det gode liv.

Jeg har valgt,at tage udgangspunkt i min hverdag med dagplejebørnene og lave et fiktivt forløb hvor bedsteforældre og dagplejebørn mødes til ``Det spiste vi i mit barndomhjem``.

SMTTE-model

Sammenhæng:	I forbindelse med at der skal være bedsteforældredag i dagplejen, tilrettelægges forløbet` `Det spiste vi i mit barndomshjem``.
Mål:	Målet med forløbet er, at skabe et fælles 3. for børn og bedsteforældre at være sammen om, samt at få nogle gode snakke om mad fra forskellige egne og give børnene mulighed for at smage på noget, som måske ikke laves i deres eget hjem.
Tiltag:	Vi låner denne dag skolekøkkenet og gymnastiksalen, hvor alle kan sidde sammen og spise de dejlige retter, som bliver sat på et fælles madbord. I invitationen til bedsteforældrene vil vi bede dem medbringe de råvarer, de skal bruge til deres ret. Da nogen af børnene kan have svært ved at hjælpe til under hele forløbet, vil vi sørge for, at der er nogle dagplejere i gymnastiksalen, som ligger kun adskilt med en dør til køkkenet, så kan børnene løbe derind og lege eller hjælpe med at dække borde, når de trænger til en pause. Når der skal spises fortæller bedsteforældrene på skift lidt om, hvilken ret de har valgt at lave og lidt om hvorfor det lige netop er denne ret de har valgt. Der søges denne dag dispensation fra kostpolitikken, da vi forventer at nogle af bedsteforældrene vil vælge at bage nogle kager.
Tegn:	Vi vil se efter om børn og bedsteforældre arbejder godt sammen og hygger sig mens de laver maden. Vi vil lytte til de mange fortællinger ,der vil komme. Vi vil se om børnene er madmodige og tør smage på noget, de måske ikke kender. Vi vil lægge mærke til, hvordan stemningen omkring boret er.
Evaluering:	Vi vil efterfølgende evaluere på om målet er nået og om der er ting vi evt. bør ændre på ,hvis vi vil lave et lignende arrangement en anden gang.

Herrnhutkager.

Kilde: Mortensen (2005) Danske egnsretter-Snysk, Kjylar og Mikmuskage. Forlaget BIOS.

Selv om jeg har boet i Christiansfeld siden år 1971, kender jeg ikke disse kager.Det gør det lidt vanskeligt at bage dem,da jeg ikke ved ,hvordan dejen skal være og hvor store/små jeg skal lave dem.

Kagerne er meget søde, har en fin smag af sirup, pomerans og citron.

Glasuren er meget blank .

Kommer til at tænke på honningkager ,når jeg spiser kagen.
Børnene kan sagtens være med til at bage dem og komme glasur på.

Snysk.

En anden ret nogen måske vil lave sådan en dag er Snysk. Også kaldet tyk Snysk eller Ruskomsnusk.

Jeg vælger, at lave retten så den serveres med frikadeller i stedet for stribet flæsk.

At lave frikadeller er en god ret at lave med børn, der er mange ting de kan hjælpe med og mange børn kan godt lide frikadeller.

Så skal der skrælles kartofler og de skal skæres ud. Også noget børnene kan være med til.

Frosne bønner kan være en god sanseoplevelse for børn at røre ved, det samme med ærterne.

Så skal der skrælles gulerødder og de skal skæres ud.

Det hele blandes i en gryde og sættes over at koge.

Ups af gammel vane kom jeg margarinen ned i gryden , det skulle den ikke jeg skal lave en stuvning af margarine og mel.

Så er stuvningen klar og smagt til med krydderier.

Her ses den færdige ret, det smager godt:-)

Sønderjysk grønlangkål m/ Hamburgerryg og kålpølser.

Her ses også et bud på en ret, som nogen godt kunne lave til sådan et fælles bord med egns-retter.

På billedet mangler de hvide og de brunede kartofler, sennep og rødbeder.

Her ses en opskrift på Sønderjysk Grønlangkål, men som det er med mange retter har hver familie sin egen måde at lave retterne på. Hjemme hos os tager jeg en pakke frossen hakket kogt grønkål og en pakke frosset hakket kogt hvidkål, dem blander jeg med noget af kogevandet fra kødet og noget fløde og smager så til med salt og peber.

Honningkage fra Christiansfeld.

"Kirkepladsen i Christiansfeld, der også kaldes Brødremenighedens by. Den blev grundlagt af Herrnhutere, en protestantisk frimenighed med hjemsted i byen Herrnhut i Sachsen. Christian 7. gav i 1772 tilladelse til opførelse af byen, der blev anlagt med snorlige gader og kirkepladsen som centrum. byen blev berømt for godt håndværk, bl.a. honningkager og Christiansfelderovne. En omfattende restaurering af byens huse er igang, og Christiansfeld er kandidat til at blive udnævnt til verdens kulturarv"(Adriansen, 2013).
Der findes mange opskrifter på honningkage her prøver jeg en fra bogen "Smag på Sønderjylland" .
Den skal bages i bradepande efter den har stået i to timer. Andre opskrifter skal rulles ud og stikkes ud med forme.
(350 g honning)

 Honning varmes i gryde.

 Sukker, mel og æg tilsættes.

 Uhm så dufter der af krydderier.

 Potasken røres ud i lidt vand og kommes i.

 Så kommer dejen i formen og venter nu to timer inden den skal bages.

Ja tak men ved hvor mange grader og i hvor lang tid?
Typisk man skal da også vide alt selv.
Prøver med 175 grader i en halv time, så må jeg se hvodan den ser ud der.