fredag den 20. december 2013

Biotop aktivitet 4.Kultur.


 Det er en del af den danske kultur, at vi december laver forskelligt julepynt. Derfor er det oplagt, at hente materialer ude fra biotopen ind og bruge dem på forskellig vis.

Her har vi lavet gipsafstøbninger af forskellige blade, ved at lægge et blad ovenpå noget sand og så komme gips på. Da bladene var helt tørre kunne vi pille dem af .

Så kunne børnene ellers bare gå igang med at male, og da de var helt færdige satte vi et fyrfadslys på hver.

Vi har samlet bregneblade, lagt dem mellem laminerings-ark og så har børnene pyntet dem med div. glimmer og pailletter  så de ligner juletræer.



+

søndag den 15. december 2013

Biotop aktivitet 4.Musisk.

En Skoda trold:-)

Ved hjælp af træøjnene kan man som pædagog være med til, at få børnenes øjne op for at bruge fantasien i naturen.

De store børn kan tegne, male og lave fortællinger.

Ved de små børn kan man benytte den musiske indfaldsvinkel til at vække deres fantasi .

Spændende at høre hvad børnene synes tingene ligner, og om man kan finde en sang man kan synge om det.(ellers må man igang med at digte nye).

Her kan vi synge: 

Hvis du ser en krokodille i dit badekar,skal du ikke blive bange, for den er så rar,
hvis du gi'r den en kop kaffe og en go' cigar.



Og krabben var så sød
på maven var den blød
den lå så stille
at man faktisk troede den var død
Og krabben var så sød
på maven var den blød
den lå så stille
at man faktisk troede den var død
Der lå en lille krabbe
på havets dybe bund
og når der ingen fare var
så tog den sig en blund


En elefant kom marcherende
hen ad edderkoppens fine spind,
fandt at vejen var så int'ressant,
at den byder op endnu en elefant.


Uhm ad”, sagde den lille grønne frø en dag 

”uhm ad”, sagde den lille grønne frø. 

”Uhm ad”, sagde den lille grønne frø en dag 

Mens den blinkede med øjnene og sagde: ”Uhm ad uhm ad uhm ad ad ad”!


Mon du bemærket har
hvad der på loftet var?
Det var en kæmpeting
som cykled’ rundt i ring.
Det var en elefant
den var så elegant
den havd’ en hale her
og en endnu læng’re der.


En lille frø i mosen sad,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak,
den hopped’ om og var så glad,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak.
Men hør nu, hvad der skete mer,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak,
stork langeben vor frømand ser,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak.
“Du lille frø, nu ta’r jeg dig,”
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak,
“tre sultne unger venter mig,
tak-tak, tak-tak, tak-tak.”


Oppe i Norge der boede tre trolde 
troldefar og troldemor
og lille Olle-Bolle.
Oppe i Norge der boede tre trolde 
troldefar og troldemor
og lille Olle-Bolle.
"Bøh", sagde troldefar
"Buh", sagde troldemor,
men den lille Olle-Bolle
sagde ikke spor.
"Bøh", sagde troldefar
"Buh", sagde troldemor,
men den lille Olle-Bolle
sagde ikke spor.



fredag den 13. december 2013

Nissehue sæbefilt


Havde tænkt, at strikke en lille nissehue og så filte den i vaskemaskinen, men på Mettes opfordring, vælger jeg at kaste mig ud i at prøve at sæbefilte. 

Se vejledning 
http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-198374-dt-content-rid-519926_1/xid-519926_1

 Starter med at veje filten(10 gr.) af i fire lige store dele.

 

 Så klipper jeg en model til at filte henover.

Filten tottes nu ud med tommeltotten så det kommer til at dække figuren og alt lægger i samme retning. Dernæst lægges næstelag når modellen er blevet drejet.

Det samme gøres på den anden side så modellen nu ligger i midten af al filten.

Sæbevand hældes nu over arb. og en plastikpose kommer over og mere sæbevand kommer på. Så begynder jeg at bearbejde filten med hænderne. Overrasket over hvor lang tid det tager.

 Pludselig kan modellen tages ud og der kan filtes i frihånd.

 Det er spændende om den kan blive lille nok, så den kan passe dukken.

En lille kant må klippes af og så passer huen :-)

Spændende at få lov til at prøve denne teknik.

fredag den 6. december 2013

Dukkestativ

Dukkestativ.

 Så bliver der monteret ståltråd mellem de forskellige led.

Husker at bøje leddene inden tråden klippes.

 Så kommer hoved og hænder på .
skæg og hår er bare lige lagt løst på sammen med en model af den hue jeg skal til at strikke.

søndag den 1. december 2013

Biotop aktivitet fantasi og tegne opgave.

Biotop aktivitet.

Fantasi og tegneopgave.




Inspireret af det fine træ jeg går forbi på vej til biotopen, som med lidt god fantasi indeholder så mange forskellige motiver, har jeg tænkt at man kunne lave følgende aktivitet med en gruppe SFO børn. 

Børnene deles op i små grupper og udstyres med et par træøjne, bastsnor og papir og tegneredskaber. Så skal de på biotopen finde et træ, hvor de binder øjnene på. Derefter skal de tegne træet, som de nu ser det med øjne og de former som de så synes træder frem. Senere bytter de rundt så de tegner de andres træer. Tilbage i institutionen laver de en udstilling over hvert træ med de tegninger, som er lavet og skriver lidt om hvad de synes det forestiller.

Aktiviteten kan til de mindre børn laves sådan, at den voksne inden besøg på biotopen har sat øjnene op . Når børnene så kommer og ser træet med øjnene  kan den voksne fortælle en god historie om den trod, det dyr eller skovfe det nu er blevet til. 

Maling af dukkehoved.



Maling af dukkehoved.

D. 1/12.


Nu er det tid til at få malet hovedet til stangdukken.

Starter med at komme en stor klat hvid maling ud på brædtet, og blander så ganske lidt rød farve i . Den bliver for lyserød .


Så finder jeg noget gul maling frem og begynder at blande den i. Der skal mere i end jeg lige først havde regnet med.


Så kan der males......

Må undervejs komme mere vand i da det er for tykt.


Finder en lille boks frem til resten af malingen ,hvis der bliver brug for at male mere ,når det er tørret, da jeg ikke er sikker på at ramme samme farve igen.



Så kom der lidt farve på dukken.

Det har været en spændende proces at beslutte hvordan dukken skal se ud. Først så jeg en gammel mand evt. med lidt hår rundt i en krans ved ørerne( den lignede lidt min afdøde farfar). Så syntes jeg næsen sagde det skulle være en heks. Dernæst overvejede jeg at skære noget af næsen væk og lave en klovn. Men nu ved jeg hvad den skal være : Hils på nissen Fimpe:-) 

Det er lidt det samme som sker når børn leger : tingene ændre sig hele tiden og der opstår nye muligheder.



I tørreprocessen skrumpede hovedet meget ind og blev rynket, men hænderne blev ikke mindre i omkreds de blev bare lidt hule på bagsiden. Det betyder nu at de er lidt for store i forhold til hovedet . Skoene blev hule både foran og bagpå.


Næste step er at få malet øjne når resten er tørret .

D.4/12


 Starter med at male øjnene helt hvide.

Så blander jeg en lyseblå . 

Med en sort males pupiller. 

 Der tegnes øjnvipper , males læber og kommes lidt rødt på kinderne.

Dupper kinderne med noget vand for at det ikke bliver for rødt. 

Uha nu ligner det jo en dame :-( 

Ja så er der kun en ting at gøre ... Fimpe er vokset op og er nu blevet til julemandmed skæg.


Ho Ho Ho......

onsdag den 27. november 2013

Biotop aktivitet fuglemad.

Vi laver mad til fuglene .


 Vi snakker om, at nu hvor det er blevet så koldt, kan det blive svært for fuglene at finde mad. Vi tager en pakke svinefedt og kommer den i gryden .Det er det rene trylleri, for da det er varmet, ser det næsten ud som vand:-) og så dufter det pludselig af flæskesteg i hele huset.

Alle børn får et decilitermål, så de kan komme rosiner, havregryn og solsikkekerner ned i gryden.På skift rører de med grydeskeen. Børnene er gode til at vente på tur. Det er svært at bedømme afstanden så der kommer både havregryn og solsikkekerner på gulvet. 

 Hvert barn får en bøtte med en kogle, hvor vi voksne har bundet en snor i .

 Så får de en ske og vi snakker om, at det vil være godt at bruge hænderne til at trykke det godt fast til koglen med.

 Ikke alle børn er vilde med, at få hænderne ned i det. Men da vi andre griner og siger det er dejligt lunt at røre ved det, ender det med at alle får prøvet det.Den yngste af pigerne har brug for lidt hjælp.

Da vi er færdige med koglerne kommer vi resten op i nogle forme. Så er det tid til at få vasket hænder og fejet.Alle vil gerne feje så det er godt der blev spild så meget:-)


Her er dagens resultat. Så må vi finde en dag og få det hængt op på biotopen .

tirsdag den 19. november 2013

Slibning af dukkehoved.

Slibning af dukkehoved.

d. 19/11.
Jeg synes, at hovedet er blevet meget rynket efter det er tørret op. Måske har der været for meget vand i blandingen. Jeg vil prøve at slibe på det med sandpapir.



D. 21/11.
Sådan det hjalp på rynkerne:-) Tænk hvis vi kunne gøre det samme ved os selv:-) 
Materialet var sådan set ok at slibe i, men alle de små detaljer vanskeliggjorde processen .
Især rundt om munden og under næsen var det svært.
Overvejer om jeg skal slibe kløften i hagen væk?



søndag den 10. november 2013

Dyrehold

Tirsdag d.5 nov.  kom posten med et stk faunaboks og et bæger med melorme.
Jeg syntes , at ormene var meget store, så det første jeg gjorde var lige at tjekke fakturaen, for lige at se om der var sket en fejl, så det i stedet for alm. melorme var kæmpe melorme, men det var der ikke.

Sammen med dagplejebørnene kom jeg hvedeklid og havregryn i boksen.Dernæst  klippede jeg en æggebakke over og børnene kom hver en lille gul klud ned i boksen. Har læst at de senere bruger de små klude til at lægge æg i, derfor skal man når man skifter buret huske at genbruge kludene.Børnene var meget optaget af ormene. De kom i en lille boks med noget klid eller savsmuld i , vi tømte hele boksen ned i faunaboksen. Så lavede jeg en ståltråd klar med en agurk på som blev sat på boksen. Børnene var ellevilde da ormene begyndte at spise . Jeg synes ikke låget sidder ret godt fast så for en sikkerheds skyld lægger jeg også et net hen over.
Ormene larmer og knitre.

De måler mellem 4 og 5 cm , men når de strækker sig er de længere.







På dag et fandt jeg allerede skind som de havde skiftet, det gør de når de vokser.Senere bliver de til pupper, som så bliver til biller.

Utroligt som de kan strække sig for at nå agurken.

Dag tre var hele agurken spist og de får en ny. De hænger i en hel klase for at spise af agurken . det undre mig da der ellers står at det ikke er nødvendigt at give dem andet end mel, klid og havregryn, da de kan udnytte deres egen respiration, ligesom at de spiser deres egen afføring.

D. 13/11.

Åh nej åh nej :-( man skal ikke tro på alt hvad man læser! Selv om der på fakturaen stod det var alm. melorme jeg havde fået, har jeg nu fundet ud af at det er det ikke :-( Det er kæmemelorme( zoophobas larver) så nu sender de en ny forsyning af alm. melorme. Øv Øv.

Fattede fornyet mistanke jo mere jeg fik læst om de alm melorme  og fordi dem jeg har lugter, det skulle de ikke hvis de var alm.
Har ikke helt besluttet om jeg så kører med begge hold eller skifter dem rundt.

Her kan man se at de har lavet små huller i toppen af æggebakkerne.


Her har jeg valgt at prøve at isolere en af kæmpeormene. Den er kommet ned i et bæger med jord og en lille klud, så sætter jeg den mørkt, så må vi se om den vil forpuppe sig.


D. 18/11

Så er de rigtige melorme kommet.

De er godt nok små i forhold til de andre.


Vælger at beholde begge slags indtil videre.

Så går de i gang med at spise.


D.21/11.

Så er den første bille allerede i boksen.



Tænker den må have været med som puppe da flokken ankom .



Her ses et tomt skind. 

Når ormene vokser skifter de skin og bliver helt lyse at se på.


Her ses et par pupper.Det bliver spændende om der kommer biller ud af dem og om jeg når at se dem .Den første bille har gemt sig rigtigt godt.





D.27/11.

Her ses melbillens livscyklus.( Experimentarium.dk)


 Endnu en bille fundet i faunaboksen.


D. 4/12

 Kuk kuk så er der en bille mere.

 Så går det stærkt med at gemme sig.

 Nu er der nogen som er helt mørke.

 Her et kig med tre stk på samme tid, med hver deres farve.

 Her ses de tre ben på hver side helt tydeligt.

 Hopla så er der lige en bille som vil have agurk.

 Denne er næsten rødbrun.

Kamp mellem bille og orm om agurk.