Udfordringsprojekt uge 13.

Jeg har fundet en opskrift på Drops.dk på en hat som har en skygge(ligesom på min elskede grå filtede hat). Den er hæklet i en garn som består af bomuld og hør. Jeg vælger,at støtte vores lokale garnbutik og tager opskrift med derop, for at finde det rigtige garn. Uha det er ikke nemt, hun har et utal af garner, men ikke lige den der står i opskriften. Hun forklarer en hel masse om løbelængde på garn og vigtigheden i at bruge den rigtige størrelse hæklenål. Hun har desværre ingen opskrifter på hæklede hatte, da hun mere er en strikkedame.

Vi regner os frem til at, hvis jeg sætter disse to garner sammen, skulle jeg kunne lave hatten i dem . Cecilia garnet består af 53% bomuld,33% viskose og 14 %lin(hør). 50 g= 110m. På pind 4mm skal 21m=10 cm. Den føles rigtig lækker. New Zealand lammeuld har jeg før brugt når jeg har strikket et sjal. 50 g=300m. Med pind 2,5 -3mm giver 26-28 sts x38-42 rækker et stykke på 10x10 cm. 

Nu bliver udfordringen at finde ud af ,hvilken hæklenål jeg skal bruge til hatten. I opskriften står der, at hækleprøven laves med pind 4,5 og 20 st x 8 rækker skal give et stykke på 10x10 cm.

Prøver først med pind 4mm, men det bliver for stort.

I højde er det ikke helt galt, her målt halvvejs.

Men i længde er den for lang, så vil hatten jo blive for stor.

Så prøver jeg med pind 3mm.

Da passer det lidt bedre i længden.

Tænker det sidste kommer når der stammes lidt mere.

 Men så kniber det lidt i højden, øv:-)

Hvad gør man så?

Jeg prøver, at hækle uden uldgarnet er med, det får dog det resultat at jeg tror, den vil blive for slasket.

Udfordringsprojekt evaluering af fase 1.

Her ses 1.fases hæklede hatte . 

Har planer om at hækle pandebåndet om så det bliver lidt bredere, nu hvor jeg har lidt mere af den græsgrønne garn.

Det har været spændende at hækle i dette garn, men også svært.

Jeg har været udfordret på det med at følge en opskrift, men har prøvet så godt jeg har kunnet.

Pt. tror jeg ikke at en af disse bliver ny yndlingshat, har nok været lige frisk nok i mit farvevalg og må også erkende, at når det blæser, opfylder hattene ikke helt den funktion de skulle.

Næste hat vil jeg lave med en form for skygge, synes ikke disse modeller passer til mit hoved og så bliver den næste nok ensfarvet og evt i en bomuldsgarn.

Udfordringsprojekt uge 12.

3. hat er nu klar.

Selv om jeg nu har hæklet en del med denne garn, synes jeg stadig ,,at det er svært at få alle tråde med igennem løkkerne,, forstår ikke hvordan de gør nå de kan stå og snakke mens de hækler uden at se på hækletøjet dem som virkelig har styr på det.

Jeg forsøger mig med en omgang ,hvor jeg skifter mellem alle farverne. Egentligt får jeg ideen fordi garnet er ved at slippe op og jeg skal vente på at det næste af den græsgrønne kommer. 

Efter et stykke tid lykkes det mig at få et fint snoet mønster på bagsiden ved farveskift.

Eftersom den sidste hat ikke fik den facon jeg havde håbet på vælger jeg at lave denne lidt længere.

  Den er dog nok blevet lige lang nok.

 

Tænker det kan klares med et ombuk, men ellers må jeg trævle et stykke op. Det tager jo ikke lang tid:-)

jord til bord gruppe.

Egnsretter.

I forbindelse med vores gruppearbejde om jord til bord,har vi valgt at have fokus på egns-retter og måltidets betydning for det gode liv.

Jeg har valgt,at tage udgangspunkt i min hverdag med dagplejebørnene og lave et fiktivt forløb hvor bedsteforældre og dagplejebørn mødes til ``Det spiste vi i mit barndomhjem``.

SMTTE-model

Sammenhæng:	I forbindelse med at der skal være bedsteforældredag i dagplejen, tilrettelægges forløbet` `Det spiste vi i mit barndomshjem``.
Mål:	Målet med forløbet er, at skabe et fælles 3. for børn og bedsteforældre at være sammen om, samt at få nogle gode snakke om mad fra forskellige egne og give børnene mulighed for at smage på noget, som måske ikke laves i deres eget hjem.
Tiltag:	Vi låner denne dag skolekøkkenet og gymnastiksalen, hvor alle kan sidde sammen og spise de dejlige retter, som bliver sat på et fælles madbord. I invitationen til bedsteforældrene vil vi bede dem medbringe de råvarer, de skal bruge til deres ret. Da nogen af børnene kan have svært ved at hjælpe til under hele forløbet, vil vi sørge for, at der er nogle dagplejere i gymnastiksalen, som ligger kun adskilt med en dør til køkkenet, så kan børnene løbe derind og lege eller hjælpe med at dække borde, når de trænger til en pause. Når der skal spises fortæller bedsteforældrene på skift lidt om, hvilken ret de har valgt at lave og lidt om hvorfor det lige netop er denne ret de har valgt. Der søges denne dag dispensation fra kostpolitikken, da vi forventer at nogle af bedsteforældrene vil vælge at bage nogle kager.
Tegn:	Vi vil se efter om børn og bedsteforældre arbejder godt sammen og hygger sig mens de laver maden. Vi vil lytte til de mange fortællinger ,der vil komme. Vi vil se om børnene er madmodige og tør smage på noget, de måske ikke kender. Vi vil lægge mærke til, hvordan stemningen omkring boret er.
Evaluering:	Vi vil efterfølgende evaluere på om målet er nået og om der er ting vi evt. bør ændre på ,hvis vi vil lave et lignende arrangement en anden gang.

Herrnhutkager.

Kilde: Mortensen (2005) Danske egnsretter-Snysk, Kjylar og Mikmuskage. Forlaget BIOS.

Selv om jeg har boet i Christiansfeld siden år 1971, kender jeg ikke disse kager.Det gør det lidt vanskeligt at bage dem,da jeg ikke ved ,hvordan dejen skal være og hvor store/små jeg skal lave dem.

Kagerne er meget søde, har en fin smag af sirup, pomerans og citron.

Glasuren er meget blank .

Kommer til at tænke på honningkager ,når jeg spiser kagen.
Børnene kan sagtens være med til at bage dem og komme glasur på.

Snysk.

En anden ret nogen måske vil lave sådan en dag er Snysk. Også kaldet tyk Snysk eller Ruskomsnusk.

Jeg vælger, at lave retten så den serveres med frikadeller i stedet for stribet flæsk.

At lave frikadeller er en god ret at lave med børn, der er mange ting de kan hjælpe med og mange børn kan godt lide frikadeller.

Så skal der skrælles kartofler og de skal skæres ud. Også noget børnene kan være med til.

Frosne bønner kan være en god sanseoplevelse for børn at røre ved, det samme med ærterne.

Så skal der skrælles gulerødder og de skal skæres ud.

Det hele blandes i en gryde og sættes over at koge.

Ups af gammel vane kom jeg margarinen ned i gryden , det skulle den ikke jeg skal lave en stuvning af margarine og mel.

Så er stuvningen klar og smagt til med krydderier.

Her ses den færdige ret, det smager godt:-)

Sønderjysk grønlangkål m/ Hamburgerryg og kålpølser.

Her ses også et bud på en ret, som nogen godt kunne lave til sådan et fælles bord med egns-retter.

På billedet mangler de hvide og de brunede kartofler, sennep og rødbeder.

Her ses en opskrift på Sønderjysk Grønlangkål, men som det er med mange retter har hver familie sin egen måde at lave retterne på. Hjemme hos os tager jeg en pakke frossen hakket kogt grønkål og en pakke frosset hakket kogt hvidkål, dem blander jeg med noget af kogevandet fra kødet og noget fløde og smager så til med salt og peber.

Honningkage fra Christiansfeld.

"Kirkepladsen i Christiansfeld, der også kaldes Brødremenighedens by. Den blev grundlagt af Herrnhutere, en protestantisk frimenighed med hjemsted i byen Herrnhut i Sachsen. Christian 7. gav i 1772 tilladelse til opførelse af byen, der blev anlagt med snorlige gader og kirkepladsen som centrum. byen blev berømt for godt håndværk, bl.a. honningkager og Christiansfelderovne. En omfattende restaurering af byens huse er igang, og Christiansfeld er kandidat til at blive udnævnt til verdens kulturarv"(Adriansen, 2013).
Der findes mange opskrifter på honningkage her prøver jeg en fra bogen "Smag på Sønderjylland" .
Den skal bages i bradepande efter den har stået i to timer. Andre opskrifter skal rulles ud og stikkes ud med forme.
(350 g honning)

 Honning varmes i gryde.

 Sukker, mel og æg tilsættes.

 Uhm så dufter der af krydderier.

 Potasken røres ud i lidt vand og kommes i.

 Så kommer dejen i formen og venter nu to timer inden den skal bages.

Ja tak men ved hvor mange grader og i hvor lang tid?
Typisk man skal da også vide alt selv.
Prøver med 175 grader i en halv time, så må jeg se hvodan den ser ud der.

Jord til bord 3

Kærnemælksost.

Jeg tager en l. kærnemælk og varmer op så den skiller ad .

 Så gør jeg en si med et stofklæde klar så osten kan blive drænet.

Her ses den færdige ost, den er lidt grynet så når den skal bruges vil jeg lige røre den op med lidt fløde eller lidt cremefraise samt krydderurter og salt og peber.

Friskost 2.forsøg.

Jeg bruger samme fremgangsmåde som sidst,denne gang er jeg dog opmærksom på at der kan drænes rigtigt fra.

Det går godt denne gang og der bliver både en dejlig ost og valle til nye boller.