torsdag den 13. marts 2014

Biotop 6 aftryk i sand

Jeg har haft meget svært ved at komme igang med denne opgave, men som det ofte går er det børnene, som i deres leg og naturlige nysgerrighed leder mig på sporet. Som nævnt i teksten ``Udforskende naturvidenskabeligt arbejde`` er det jo vigtigt at man som pædagog tager udgangspunkt i børnenes egen udforskning, interesser eller spørgsmål så børnene føler ejerskab af processen. 

En eftermiddag hvor der kun er et barn tilbage, sidder vi sammen i sandkassen og pludselig får han øje på sit aftryk af støvlen i sandet. ``Se`` udbryder han ``det er min sko!`` 

``Ja `` siger jeg``sikke da et fint aftryk af din sko``

``Også Nettes sko`` siger han og afventer, at jeg skal lave et aftryk.

``Oj den er stor`` siger han 


``Ja min er stor og din er lille `` siger jeg. Vi fortsætter legen med at lave aftryk, finder ud af at det er bedst når sandet er lidt vådt, for når det er helt tørt kan vi ikke se aftrykkene. 

Jeg vælger, at stille ham et produktivt spørgsmål jfr. ovenstående tekst.`` Tror du vi kan lave aftryk med andet end vores sko og støvler?`` så han derved selv får eksperimenteret sig frem til hvilke ting som kan bruges, fremfor at jeg bare viser ham det.




Næste dag kan han huske det vi lavede og begynder på legen igen og de andre børn leger med.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar