Ler

 Så er det  blevet tid til at få æltet papirleret.Det er vigtigt, at jeg får al luften ud af leret ,så det ikke revner senere i processen. Starter med at smide det ca. ti gange ned i gulvet og går derefter over til at ælte det, ved at trykke det fremad med håndfladerne. uha det er hårdt. Det hedder sig at:`` af skade bliver man klog`` ja det er rigtigt og man får også meget ømme håndled av av. Jeg har taget alt for stor en klump.

 Havde planlagt at rulle et stykke ler ud og forme det over en skål, men det måtte jeg opgive, leret sad simpelt hen alt for fast på underlaget og jeg kunne ikke håndtere det stor stykke.

 Så beslutter jeg ,at prøve at lave en rose. Det har jeg før lavet i marcipan og må nok erkende at marcipan er meget nemmere at arbejde med. Får lavet forskellige størrelser på blomsterbladene og sætter dem så sammen. Glatter med vand og sætter en pind op i rosen, så den kan stå og tørre.

 Klog af skade tænker jeg ,at det nok er godt at vælge nogle mindre emner og går så igang med en holder til  brugte theposer. Jeg har en som jeg bruger at skære efter.

 Jeg former en lille pølse for at lave en lille kant som den skal stå på. Jeg ridser i formen og trykker pølsen fast fra begge sider og glatter med vand. I tørringen lægger jeg den hen over et lille glas, så den kommer til at bue lidt.

 Så tænker jeg, at jeg nu kan gå igang med at lave en skål med pølseteknikken. Det driller og vil ikke helt fungere så det ender med at jeg krøller det sammen igen og må vende tilbage til denne teknik senere.

 Resten af pølserne bruger jeg til at forme kringler af ,som jeg så sætter sammen til en blomst. Tænker at den evt. kan bruges som bordskåner. 

 Inspireret af en lille figur jeg har af et får, laver jeg en kopi heraf . Mønsteret laver jeg med en gaffel, som jeg vrider lidt rundt.

 Har planer om at hule den ud når den er tørret så meget at jeg kan holde på den uden at ødelægge mønsteret.

Jeg dækker alle tingene med plastik så de ikke tørrer for hurtigt.

D.19 feb. 

Så er fåret  blevet så tørt på overfladen ,at jeg kan holde ved den og udhule den.