Jord til bord.

Jeg vil i dag prøve at lave mascarpone.

Mascarpone er en mild cremet friskost lavet af fløde og vinsyre.

Jeg har fundet opskriften på Kvalimad.dk

Jeg tager en halv liter fløde og varmer op til 85 grader, derefter kommer jeg en 8. del tsk vinsyre i og rører rundt.

Synes ikke jeg kan se nogen effekt så jeg kommer lige lidt mere i. Så sættes gryden på køl til næste dag.

Så gør jeg to kaffefiltre våde og lægger dem i en si. Flødecremen kommes i og den står i køleskabet i 12 timer. Derefter er der mascarpone klar. Jeg kender ikke produktet så ved ikke om smagen er ok, måske har jeg lidt for meget vinsyre i .

Udfordringsopgave.

Så er første sending ankommet : et stk hæklenål nr 6 , et opskriftehæfte, tre nøgler garn no 1 og et mærke med my Boshi. Garnet føles tykt, det bliver spændende om det er til at hækle i eller om jeg kommer til at bakse med ,at trådene ikke alle kommer med igennem hver maske.

Biotop 5 forårstegn i haven.

Friluftsaktiviteter.

Følgende citat er fra Kaae 2003 set i Edlev,2008:

``Barndommens natur har stor betydning som referenceramme, identitetsskabende faktor og som erfaringer, folk vidrebringer til de næste generationer.Naturen har samlet set en stor betydning for udfoldelse og socialiseringsprocesser``.  Derfor er det ikke ligemeget hvordan og hvornår vi præsenterer små børn for friluftslivet. Det skal være en god oplevelse ,som giver børnene lyst til at fortsætte med at udforske naturen. I denne tid hvor det stadig er koldt handler det om at få børnene påklædt, så de kan holde varmen men stadig være opmærksom på, at de skal kunne bevæge sig og have mulighed for at røre ved tingene. Så hellere kortere tid uden handsker end længere tid med dem på. Det er godt at veksle lidt, tage handskerne af og på alt efter hvad børnene er igang med. En lille pause med handsker på, mens man får en gyngetur og så er man klar til at udforske naturen med de bare hænder lidt igen. I følge Mogens Hansen tilbyder naturen tre erfaringsrum: Et kundskabsområde, den er underlag som tumleplads for leg og et oplevelsessted.(Hansen 2003) alle disse ting kommer i spil på en helt almindelig dag for dagplejebørnene i min have.

 Vi snakker om, at det er ved at være forår og at planterne igen vokser.Vi går sammen på jagt i haven for at finde nye planter. Her finder vi erantis og snakker om den gule farve.

 Her finder vi vintergækker. De er hvide. Vi snakker om at vi kan bruge dem når der skal laves gækkebreve til forældrene.

 Her er en tidligere sort af en krokusart (måske hedder den nøgne jomfruer?) . De er lyselilla.

 Så finder vi blade som begynder at springe ud på Kejserbusken.

 Helt nede i bunden kan man se en hyacint er ved at vokse op. Jeg kan ikke huske hvilken farve den får så vi gætter og så må vi se hvem der får ret.

 Et af børnene peger stolt på rosmarin planten , den er ikke vokset frem nu, men har stået hele vinteren og det lader til at den har det rigtigt godt.Vi plukker lidt dufter til den( jeg vælger ikke at lade dem smage, da jeg så risikerer, at de begynder at smage på alle planter i haven )

 Helt inde ved husmuren vokse små tulipaner op. De bliver Lilla.

 I sandkassen er der vand i alle tingene, jeg har ladet den stå åben,så børnene kan få en anden sanseoplevelse når sandet er vådt istedet for tørt.

 Der er niveauforskelle på min græsplæne og for små poder i flyverdragt kan det være en udfordrende oplevelse at gå rundt her.

 Ups så faldt han igen .

 Det er hårdt at komme op og stå igen.

Selv om det er koldt, så bliver der gramset godt på det våde sand.

 Fantasien kommer også i spil, da en af pigerne henter visne pinde og pynter kagen med.

 ``kom og se kom og se`` råber hun og vi kommer alle hen og kigger.Der er en lille mariehøne på en af pindene.

 Så synger vi sangen og Mariehønen evigglad.

 Her ligger mine opvaskebørster. Dem bruger børnene til mange forskellige ting. I dag ``maler `` et af børnene min rutchebane, dog kun med vand, men i hendes verden er det maling.

Jeg har en krukke, hvor der er en plante, der er klippet ned. Herpå lægger vi stykker af mos. Vi snakker om hvad det ligner og sætter små kogler på som øjne.

 Her får de to små et velfortjent hvil i gyngen og så får de lige handsker på så hænderne kan få varmen igen.

 Jeg fortæller de store, at der to år i streg har boet musvitter i det lille hul i æbletræet, og at jeg var heldig at se dem flyve derfra da de var klar til det.

 I det samme træ er der også en fuglekasse, den har min yngste datter bygget med sin far .

Pludselig siger en af pigerne ``hov trolden fik jo ikke nogen mund``

Så må vi tilbage til ham og finde en mund. Hun vælger en pind, som er knækket som et v.

Så synger vi ``oppe i Norge der boede tre trolde``.

 En af de små får fat i et langt græsstrå, som er vokset op gennem træbrædderne i legehuset. Han trækker og undersøger græsset, det virker som om han synes det er ubehageligt at røre ved, men bliver alligevel ved med at undersøge det. Jeg fortæller ham, at det er græs og at det sidder fast i jorden hvor det gror.

En pind er altid god at lege med.Den laver en lyd når den slås ned i brædderne.

De visne pinde fra elefantgræsserne er sjove at lege med. De kan vær flag ``hurra hurra`` eller man kan nyde oplevelse af at krølle dem sammen og knuse dem .
Så når vi ikke mere denne formiddag. Vi har været omkring de 6 læreplanstemaer og børnene har stiftet bekendtskab med de tre læringsrum Mogen Hansen mener naturen tilbyder  og alle børn var glade og i godt humør så de har højst sandsynligt alle haft en god oplevelse med at være ude i naturen, så de har nogle gode oplevelser de senere kan tænke tilbage på.

Ler

 Så er det  blevet tid til at få æltet papirleret.Det er vigtigt, at jeg får al luften ud af leret ,så det ikke revner senere i processen. Starter med at smide det ca. ti gange ned i gulvet og går derefter over til at ælte det, ved at trykke det fremad med håndfladerne. uha det er hårdt. Det hedder sig at:`` af skade bliver man klog`` ja det er rigtigt og man får også meget ømme håndled av av. Jeg har taget alt for stor en klump.

 Havde planlagt at rulle et stykke ler ud og forme det over en skål, men det måtte jeg opgive, leret sad simpelt hen alt for fast på underlaget og jeg kunne ikke håndtere det stor stykke.

 Så beslutter jeg ,at prøve at lave en rose. Det har jeg før lavet i marcipan og må nok erkende at marcipan er meget nemmere at arbejde med. Får lavet forskellige størrelser på blomsterbladene og sætter dem så sammen. Glatter med vand og sætter en pind op i rosen, så den kan stå og tørre.

 Klog af skade tænker jeg ,at det nok er godt at vælge nogle mindre emner og går så igang med en holder til  brugte theposer. Jeg har en som jeg bruger at skære efter.

 Jeg former en lille pølse for at lave en lille kant som den skal stå på. Jeg ridser i formen og trykker pølsen fast fra begge sider og glatter med vand. I tørringen lægger jeg den hen over et lille glas, så den kommer til at bue lidt.

 Så tænker jeg, at jeg nu kan gå igang med at lave en skål med pølseteknikken. Det driller og vil ikke helt fungere så det ender med at jeg krøller det sammen igen og må vende tilbage til denne teknik senere.

 Resten af pølserne bruger jeg til at forme kringler af ,som jeg så sætter sammen til en blomst. Tænker at den evt. kan bruges som bordskåner. 

 Inspireret af en lille figur jeg har af et får, laver jeg en kopi heraf . Mønsteret laver jeg med en gaffel, som jeg vrider lidt rundt.

 Har planer om at hule den ud når den er tørret så meget at jeg kan holde på den uden at ødelægge mønsteret.

Jeg dækker alle tingene med plastik så de ikke tørrer for hurtigt.

D.19 feb. 

Så er fåret  blevet så tørt på overfladen ,at jeg kan holde ved den og udhule den.

Museumsopgave.

Trapholt.

Jeg har valgt Trapholt til mit museumsprojekt.

Selve museets arkitektur er en oplevelse i sig selv. På p-pladsen mødes man af en lang hvid mur, som brydes af en firkant som er rød med et udråbstegn i form af huller og div afbræk i muren, så man kan skimte parken bag ved. Muren fortsætter som kant hele museet igennem, hvilket tydeligst ses på de oversigtskort man kan få ved de Trapguider, som sidder ved indgangen og vejleder gæsterne. Midteraksen i museet kaldes ``Gaden`` og da vi var der, var her en kronologisk udstilling af stole. Museet er bygget med mange forskellige vinkler og mange lysindfald. Det gør, at det er spændende at gå rundt og udforske stedet og at man også indefra kan få set noget af det udendørs, når det som da vi var der øser ned. 

Museet henvender sig til voksne, børn, familier og institutioner. Stedet er børne- og handicapvenligt indrettet. Det ses ved, at man kan komme rundt på hele museet med klapvogne og kørestole, som for øvrigt også kan lånes på stedet. Der er puslepladser på toiletterne. I cafeen er der mange højstole og et område, hvor børnene kan tegne og bygge, man kan også få udleveret opgaver og skattejagte. Der er pilfingrezoner, hvor børn og voksne i fællesskab kan opdage og undersøge kunst og design på legende og eksperimenterende måder.Trapholt arrangerer også div arrangementer for familier og børn.

Museet har ikke en decideret museumpædagog, men har i stedet deres Trapguider og en arrangementsansvarlig.  Da jeg inden besøget havde nærstuderet deres hjemmeside, havde jeg fundet svar på de ting, jeg ellers ville have spurgt Trapguiden om, det var en god disponering, for denne dag var der travlhed på museet.

Billeder fra udstillingen ``Face to face``, her er udstillet fotografier af mange af rockmusikkens største ikoner, taget af Bent Rej og Søren Solkær. Der er i udstillingen et sted, hvor der er høretelefoner så man kan lytte til musikken og se videoer på en skærm. Udstillingen fanger mig ikke rigtigt, jeg synes det er mere spændende, at kigge ud af vinduerne og se kunsten ude i parken.

Så gik vi ind i et lille sort rum, hvor der hang nogle billeder og under billederne var der nogle kasser, hvor man kunne stikke sine hænder ned og føle på nogle ting som man så kunne finde rundt om på billederne. Det var sjovt at prøve og det kunne jeg godt tænke mig, at lave med en brugergruppe en dag. 

Derefter ser vi Ricard Mortensens udstilling. Ud over de farverige billeder er der i dette rum et bord med nogle knapper, man kan trykke på. Så spilles en lyd og der kommer små firkanter med nye mønstre op.

Helt klart nogle billeder som vil kunne give inspiration til når man selv skal male både for børn og voksne.

I rum 7 er Trapholts julekalender, her er der hver dag i december blevet afsløret et kunstværk og nu hang der ved siden af hvert kunstværk en tegning som nogle børn havde lavet om det samme kunstværk. Det var vildt spændende at se, så dygtige børn er til at gengive, det de ser. Da jeg går rundt her, kommer jeg til at tænke på den politik, der var i den institution, hvor jeg var i praktik. Der måtte de voksne ikke tegne til børnene, børnene skulle lære af hinanden, jfr. Vygotskys teori om Nuzo så de voksne ikke tager modet fra børnene ved at være for dygtige. Da jeg så hvor godt det var det børnene havde tegnet satte det nye tanker i gang hos mig: Behøver vi være så bekymret på børnenes vegne? 

Dernæst så vi udstillingen`` Noget ganske særligt```, her er udstillet 150 af museets egne værker i forbindelse med deres 25 års jubilæum i 2013. Publikum har så stemt på hvilket værk de synes er noget ganske særligt.1. pladsen gik til Nick Caves Triptykon( et soundsuit med knapper) fra 2013. ”. 2. Pladsen gik til Kviums maleri af nøgne kroppe ``Cirkus Humanus III fra 1997. 3. pladsen gik til Arne Jakobsens stol`` Ægget`` fra 1958.

Museet har en lille biograf og her blev der, da vi var der, vist et klip hvor direktør Karen Grøn fortæller om museet. Hun nævner blandt andet, at de har meget fokus på gæsternes oplevelser af stedet, at udstillingerne skal være relevante, at de arbejder meget med formidling, at der er mange spørgsmål rundt ved værkerne, så gæsterne derved kan sætte sig selv i spil og lade sig udfordre af værkerne, at de har fokus på, hvordan de forskellige gamle ting kan være interessante også i dag, at malerierne er sat op i par så forskelle bliver markante og så der derved sættes temaer i spil.

  Så nåede vi til cafeen og vi valgte at tage en lille pause med en kop kaffe og en kop cacao. En utrolig flot café med en fantastisk udsigt. Vejret var som sagt meget dårligt denne dag men selv sådan en dag var det en oplevelse at sidde og kigge ud. På vej til rum 9 med udstillingen `` Out to Sea`` fik vi set lidt mere på de stole, som var udstillet i museumsgaden. 

Tegne- og konstruktions hjørne til børnene.

Bemærk at man ikke har valgt ens stole men forskellige farver.

``Out to Sea``

 ``Out to Sea`` er en spændende udstilling med 12 tons forvitret plast affald fra Stillehavet. Opbygget med div stande med skærme, som informerede om plastaffald set fra forskellige vinkler. Et super sted at tage fx en skoleklasse med hen. Der var flere steder hvor man kunne prøve noget. Her kunne også være mulighed for efter et besøg med fx en børnehave, at snakke affald i naturen og så lave et forløb med at samle affald og lave fx en skulptur af affaldet.

Her sortere en hund affald i div spande.

Det underjordiske møbelmuseum var lukket af, da de arbejdede med en ny udstilling af Børge Mogensen, så denne gang fik jeg ikke mulighed for at gå ned ad rotunden som forbinder rummet med resten af museet. Vi sluttede besøget med at kigge lidt i butikken og pga. vejret valgte vi at droppe en tur i parken. Et spændende besøg, jeg synes det var meget tydeligt, at museet henvender sig til både voksne, børn, familier og institutioner og helt sikkert et sted jeg vil komme igen.

Museums inspireret værkstedspædagogisk forløb.

Efter mit besøg på museet Trapholt, kunne jeg tænke mig at lave følgende forløb:

``Noget ganske særligt``.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Malcom Ross` model for æstetisk virksomhed i min planlægning af forløbet.

 (Froda, 2005 s. 21)
Målgruppen er en gruppe SFO børn.

Sammen vil vi tage på Trapholt, hvor vi vil starte i udstillingen ``Noget ganske særligt``. Her vil vi tage en snak om, hvor forskellige vi er og at der er forskel på, hvad vi hver især ser som noget ganske særligt. Så vil jeg fortælle om den afstemning, der har været i forbindelse med deres 25 års jubilæum og vi vil studere de værker, som har fået flest stemmer og snakke om hvem af os, som synes om værkerne og hvem der ikke gør. Vi vil også snakke om, hvorfor vi tror, at de som har stemt på værket, har gjort det.
 Dernæst vil jeg bede dem gå på opdagelse, finde det som netop de synes er noget ganske særligt og som de mener vil kunne inspirerer dem til, at lave et nyt og anderledes værk. De skal tage et foto, af det som de vælger. Når vi igen samles, vil vi gå ind i det mørke rum og se på billederne og føle på tingene i kasserne og finde dem på billederne. Vi vil snakke om hvad mørket og den sorte farve gør ved rummet og oplevelsen. Så vil jeg spørge dem om, hvordan de mener, man vil kunne bruge ideen med følekasserne, hvis man nu havde lavet værker, som ikke var billeder men måske skulpturer, keramik, et møbel eller andet.
 Tilbage i institutionen vil jeg foreslå dem, at vi skal lege kunstnere, som laver deres egen udstilling ``Noget ganske særligt``, som vi så inviterer forældre og søskende til at komme og se. Vi starter med at se hinandens fotos og forklarer, hvad det er vi har fundet særligt interessant. Det kan være et værk, noget af bygningen, en særlig struktur, en farve sammensætning eller hvad som helst. Så hænger vi alle fotos op og laver brainstorm på, hvilke muligheder vi kan forstille os, de enkelte fotos kan inspirere til, at lave af nye og anderledes værker. Måske har man lyst til at lave en ler figur med inspiration fra et maleri, måske en skulptur af plastaffald, måske et maleri inspireret af en skulptur eller hvad fantasien nu finder frem til. Så vælger hvert enkelt elev, hvilket værk de vil lave hver for sig eller nogle sammen og de voksne bistår som vejledere og dem som spørger ind og udfordrer dem til at prøve nye materialer og teknikker.
Så starter den produktive proces og legen kan begynde. Det skal strække sig over længere tid, så de får mulighed for at fordybe sig i processen og forhåbentligt vil mange opnå følelsen af at være i flow, så de er totalt optaget af projektet og glemmer alt omkring dem (Andersen, 2003 s. 9). Ud over deres værk skal alle lave en ting til følekasserne og et skilt med navn på deres værk, deres navn og årstal.
Efterhånden som nogen bliver færdige kan de lave de ting, som skal bruges til ferniseringen, følekasser, skilt med titel på udstilling, arbejde på om der kan mørklægges et rum og der kan findes lys, som kan rettes på værkerne. Vi starter med selv at prøve følekasserne af, inden vi inviterer til fernisering. En af eleverne klipper det røde bånd til udstillingen, mens en anden fortæller, hvad projektet er gået ud på og byder velkommen.
Jfr. Ross` model kommer impulsen/inspirationen når vi sammen besøger Trapholt og jeg fortæller om planen for projektet. Legen er med i hele processen både det, at vi vil lege kunstnere, som laver en udstilling og når eleverne hver især arbejder på deres værk. Sansningen kommer i spil både på museet når vi ser/oplever stedet og værkerne og når de senere får hænderne i de forskellige materialer. Fantasi er en evne, vi har til at forestille os noget, der ikke er- enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer. Fantasi er altså en tankevirksomhed, dvs. en psykisk egenskab, der enten kan forblive som tankevirksomhed, fx i form af dagdrømme, eller som kan være drivkraft for nye handlinger (Froda,2005 s. 74). Fantasien kommer i brug, når de skal komme med forslag til nye værker med udgangspunkt i de fotos, de har taget og når de hver især kommer i gang med deres eget værk. Media er selve det værk de vælger at lave og håndværksmæssig kunnen er de teknikker, de skal bruge for at lave deres værk.
Det er en ting at tage en gruppe SFO børn med ud og se noget kunst, noget andet er når man bruger det til, at få dem til selv at skabe noget kunst. Her kan man sige, at man benytter sig af Deweys teori om ``Learning by doing`` (Froda, 2005 s. 40). Eleverne får mulighed for på egen krop, at prøve processen fra ide til udførelse af et værk af. Projektet vil forhåbentligt give dem nogle positive erfaringer med kunst, som de senere vil kunne drage nytte af, samt de forhåbentligt har haft det sjovt og spændende undervejs.