Ved min biotop ligger indgangen til et stykke lokalt kulturhistorie.
Her ligger Christinero.
Her har man som pædagog mulighed for at fortælle historien om Christine Frederikke von Holstein videre til de børn/ unge man tager med ud i skoven. For som Mogens Hansen siger i artiklen `` Koldbøtter, kundskab og magi``:at voksne som ingenting ved – om naturen, dyr, planter
eller om biler eller om frimærker- er faktisk ikke værd at være sammen med for
børn.
Børnene kan så evt. tegne skitser af bygningerne, mens den voksne fortæller eller man kan sætte sig sammen ved pavillonen eller i kogehuset og derved skabe en rigtig god stemning for fortællingen. Efterfølgende kan man bruge fortællingen, som udgangspunkt for et theaterforløb, eller man kan lave en skattejagt hvor informationer fra fortællingen indgår.
Her er pavillonen.
Med kongens tilladelse fik hun lov til at blive begravet i skoven.
Myter siger hun blev begravet med sin hest og hund.
Myter siger hun blev begravet med sin hest og hund.
Her ses gravstøtten med indskrift på både tysk, dansk og latin.
Hun levede fra 1741-1812.
Hun boede på den nærliggende Favrvrågård og fik anlagt skoven her med mange sjældne træer fra udlandet. Hun kaldte skoven ``Mine tanker``, først efter hendes død blev den efter hendes ønske kaldt Christinero.
Her ses et stort poppeltræ.
Hun levede fra 1741-1812.
Hun boede på den nærliggende Favrvrågård og fik anlagt skoven her med mange sjældne træer fra udlandet. Hun kaldte skoven ``Mine tanker``, først efter hendes død blev den efter hendes ønske kaldt Christinero.
Her ses et stort poppeltræ.
Trækapellet.
Her er kogehuset/thekøkkenet.
På vejen retur fra biotopen går man forbi det træ som jeg tidligere har omtalt.Jeg har nu fundet ud af at det har flere navne: Under 30. årskrigen tøjrede Wallensteins soldater deres heste til træet, når de holdt hvil, derfor fik træet navnet: Wallensteins Bøg.
I 60erne skulle træet have været fældet, da det fagmæssigt ikke var noget værd, men skovarbejderen Heine bad skovfogeden om at lade træet blive,hvilket han lyttede til. Derfor fik det navnet Heines Bøg eller Gamle Heine.
På vejen hjem fra skoven møder man et helt andet stykke kulturhistorie.
Eventyret fyrtøjet er gengivet med to figurer.
Soldaten sidder oppe i træet.
Heksen står på jorden og venter på soldaten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar